Bekymringer over smittefare og verdens tilstand kan kamme over og udløse angst. Måske også flere år efter at corona-krisen er drevet over, påpeger forskere.

Videnskab.dk bragte i starten af april en artikel om 27-årige Josephine Paganis hvis angst er blusset op igen på grund af corona-krisen.

Coronavirus, smittefare, død, uvished og et konstant bombardement af dårlige nyheder om verdens tilstand gør i øjeblikket mange mennesker bekymrede. 

For nogle kammer bekymringerne over og bliver til angst. Det skete for 27-årige Josephine Pagani:

»Dør jeg? Dør dem, jeg elsker? Har jeg coronavirus? Hvis jeg har coronavirus, sætter jeg så andres liv i fare? Vil sundhedssystemet hjælpe mig? Bryder det hele sammen?« spurgte Josephine Pagani, som har tre forskellige angstdiagnoser, sig selv, efter at Danmark lukkede ned.

»Det var meget overvældende, da situationen eskalerede fra den ene dag til den anden. Jeg har et stort behov for at have kontrol over tingene, så usikkerheden førte til, at jeg fik tankemylder,« fortæller hun.

Josephine gik ikke ud i en uge

Under normale omstændigheder har Josephine Pagani sin angst under kontrol, for hun har gennem en længere periode været i terapi.

Men da corona-pandemien ramte, og samfundet lukkede ned, blussede angsten op igen for første gang i flere år. 

»Den første uge turde jeg slet ikke gå ud – jeg blev fuldstændig overvældet af panik over at skulle gå udenfor en dør. Jeg blev bange for at røre noget, som andre havde rørt ved og fik somatiske symptomer (kropslige symptomer, red.). Jeg blev stresset, kunne ikke sove, blev hysterisk, kunne ikke spise og fik ukontrollable grådanfald,« fortæller Josephine Pagani. 

For nogle kommer reaktionen senere

Josephine Pagani er formentlig ikke den eneste, der i øjeblikket er ramt af corona-udløst angst:

Ifølge psykologi-forskere, Videnskab.dk har talt med, er der risiko for, at det kontroltab, vi alle er underlagt i øjeblikket, rammer mennesker med tendens til at bekymre sig særligt hårdt. 

Nogle mærker måske allerede – ligesom Josephine Pagani – at bekymringerne er kammet over i angst.

For andre kommer angstreaktionen først, når samfundet åbner igen, forudser forskerne. 

»Her og nu, mens vi står i pandemien, er der nok en del, som oplever at have angst, men hos nogle kommer reaktionen først senere,« siger Ditte Hoffmann, som har forsket i behandling af helbredsangst – også kaldet sygdomsangst eller hypokondri. 

Epidemier kan trigge sygdomsangst

forskningslitteraturen er der indikationer, men ikke entydig evidens for, at massiv medieomtale af epidemier kan udløse sygelig angst for at være eller blive smittet med sygdomme. 

Ditte Hoffmann forsker i helbedsangst også erfaringer med, at virusudbrud kan udløse sygdomsangst.  

»Vi gennemgår altid patienternes historik, når vi starter et terapiforløb, og vi ser ofte, at en særlig begivenhed, for eksempel en epidemi, kan udløse helbredsangst flere år senere. Det har vi blandt andet set med SARS-udbruddet i 2002 og med svineinfluenza,« siger Ditte Hoffmann.

Krisen kan også udløse generaliseret angst

Barbara Hoff Esbjørn, der forsker i angsttilstande hos børn og er professor MSO i psykologi på Københavns Universitet, forudser, at den aktuelle krisesituation hos nogle kan forstærke eller udløse generaliseret angst – det vil sige overdreven bekymring over ukontrollable forhold i omgivelserne. 

»Hvis man lider af generaliseret angst, smitter begivenheder i samfundet af på indholdet af de bekymringer, man har. Indtil for nyligt var det klima og miljø, der fyldte hos mange. Nu handler alt om coronavirus,« siger Barbara Hoff Esbjørn, der også er daglig leder på universitetets Center for Angst.  

»Lige nu er der ikke flere end normalt, som henvender sig på klinikken, men det overrasker mig egentlig ikke, for som hovedregel går der et stykke tid, fra problemet opstår, til man søger hjælp,« fortsætter hun. 

Undgåelse af det, man frygter, forstærker angsten

Desuden er det langt fra alle med angst, som har det sværere end normalt i den aktuelle corona-krise. Nogle med angstdiagnoser trives højst sandsynligt med situationen, hvor alt er lukket ned, og hvor man skal holde sig på afstand af hinanden, påpeger forskerne. 

Hvis man for eksempel har social angst, føles det ikke som en straf at blive opfordret til at holde sig hjemme, og hvis man er bange for smitsomme sygdomme, kan de særlige hygiejneforanstaltninger føles som en gave.

Men den lindrende fornemmelse er som at tisse i bukserne for at holde varmen, advarer Ditte Hoffmann. For når man undgår det, man er bange for, vedligeholder man angsten.

Det samme sker, hvis man på grund af angst forsøger at kontrollere noget, man ikke kan kontrollere.

»Hvis man har angst for at blive smittet med en sygdom, vil man typisk forsøge at kontrollere det, for eksempel ved at lukke sig inde, isolere sig, spritte af 500 gange, gå med plastikhandsker og tjekke sin temperatur ti gange om dagen,« siger Ditte Hoffmann.

»I øjeblikket kan det virke beroligende, men beroligelsen er kortvarig. På lang sigt vedligeholder og forstærker det angsten konstant at beskæftige sig så meget med det, man er bange for,« fortæller hun. 

Josephine har fået styr på angsten

Josephine Pagani har fået styr på sin corona-udløste angst ved at tale med sin kæreste og bruge de redskaber, hun har fået i terapien.

Hun er nu i stand til at få hverdagen til at fungere, selv om coronapandemien endnu ikke er drevet over. 

»Jeg forsøger at håndtere det rationelt. Min kæreste og jeg snakker om det, myndighederne melder ud, og jeg fokuserer på det, jeg ved, og ikke alt det, jeg ikke ved noget om,« fortæller hun. 

»Jeg har også lavet en huskeliste med ting, jeg kan gøre for at komme af med angsten. Listen tager jeg frem, når jeg kan mærke, at angsten er på vej.«

Skulle du have interesse i efter at have læst følgende artikel at få hjælp til at håndtere de altoverskyggende corona- bekymringer så tøv ikke med at kontakte Psykolog Ditte Mundbjerg Jørgensen på tlf. 61607109